Grønne investeringsfonde – Sådan finder du ud af, hvor bæredygtige de er
Skrevet af Rasmus Lund Madsen og Bjørn Svenningsen
Det kan være svært at gennemskue, om grønne investeringsfonde rent faktisk er så bæredygtige, som de hævder, eller om der er tale om greenwashing. Der er utallige eksempler på greenwashing, og det er selvfølgelig frustrerende som investor, fordi det er svært at vurdere, hvad man reelt set sætter sin kapital i.
I 2021 trådte EUs regler om klassificering af investeringsfonde i kraft, og investeringsforeninger har siden da været forpligtet til at oplyse hvor bæredygtige deres investeringsfonde er ved hjælp af tre forskellige klasser.
Værd at vide om bæredygtig investering
Denne e-bog guider dig sikkert gennem ESG-junglen. Skriv dig op til vores nyhedsbrev, og modtag e-bogen.
Regler for klassificering af grønne investeringsfonde
I dag er der – modsat for få år siden – et stort udvalg af såkaldt grønne investeringsfonde med fokus på bæredygtighed, og det stiller øgede krav til investorernes evne til at navigere i investeringsmulighederne. Det blev en ny EU-forordning sat i søen for at hjælpe dem med.
Forordning hedder Sustainable Finance Disclosure Regulation (SFDR eller Disclosure-forordningen), og den forpligter blandt andet investeringsforeninger til at oplyse og dokumentere, hvor bæredygtige deres investeringsfonde er.
Helt konkret bliver investeringsfonde inddelt i artikel 8 fonde, artikel 9 fonde og artikel 6 fonde.
Med denne klassificering er det nemmere for investorer at gennemskue, “hvor grøn” en investeringsfond er. På den baggrund kan investorer træffe en kvalificeret beslutning om, hvilke investeringer der passer ind deres porteføljes bæredygtighedsprofil.
Lysegrønne fonde (artikel 8 fonde)
De lysegrønne fonde, der lever op til kravene i artikel 8, er fonde, der fremmer ESG-forhold, men som ikke har bæredygtig investering som direkte mål. De fleste kapitalforvaltere vil argumentere for, at de lever op til kravene i artikel 8, og det må derfor betegnes som den nuværende markedsstandard. Flere kapitalforvaltere forventer allerede nu, at de kun fremadrettet vil have ESG-fonde, der som minimum lever op til kravene i artikel 8.
Mørkegrønne fonde (artikel 9 fonde)
De mørkegrønne fonde er de mest bæredygtige og har ESG-investeringer som deres mål. Sat lidt på spidsen betyder det, at deres bæredygtighedsmålsætninger bliver sidestillet med afkastmålsætninger. De aktiver, som fondene har investeret i, må ikke gøre væsentlig skade på andre bæredygtighedsmål. Det princip kalder EU do no significant harm. Derudover skal selskaberne i fondene også fremme bæredygtighed.
De såkaldte mørkegrønne fonde er således målrettet de kapitalejere, som vil gøre en ekstra indsats for at drive den grønne dagsorden – og som måske endda også tror på, at der et bedre afkast at hente ved investere bæredygtigt.
Øvrige fonde (artikel 6 fonde)
Fonde, der lever op til kravene i artikel 6, kaldes populært enten grå eller ikke-grønne fonde. Fondene i denne kategori kan ikke betegnes som bæredygtige, selvom de godt kan have elementer af bæredygtighed.
Hvordan er det gået med klassificeringen af de grønne fonde siden da?
EU’s klassificering af fondene vakte stor begejstring og håb om, at det ville blive nemmere at investere bæredygtigt. Desværre har det vist sig efterfølgende, at meget få virksomheder reelt set lever op til kravene for særligt de mørkegrønne fonde. Rent faktisk har foreninger nationalt såvel som internationalt måttet nedgradere en stor del af deres artikel 9 fonde, fordi de ikke har levet op til kravene for de grønneste fonde.
Problemet er opstået, fordi foreningerne skal kunne dokumentere tæt på 100 % bæredygtighed i deres investeringer. Og det ser ud til at være svært.
En opsigtsvækkende analyse foretaget af Morningstar viste, at kun ca. 2,5 % af de mørkegrønne fonde investerede mere end 90 % i bæredygtige selskaber, og burde derfor ikke have det mørkegrønne stempel.
Det har selvsagt betydet, at den klassificeringen af fondene ikke udelukkende har gjort livet lettere for investorer. Set fra fondenes perspektiv, har det også været svært at navigere i EU’s nye regler. Frygten for at fejl-klassificere en fond som mørkegrøn, for derefter at måttet nedgradere den til en lysegrøn fond og potentielt blive beskyldt for greenwashing, har holdt nogle foreninger helt fra at kategorisere deres investeringsfonde som artikel-9 fonde.
Har du brug for en hjælpende hånd til at investere bæredygtigt?
Som investor kan det altså fortsat være tidskrævende og udfordrende at sikre sig, at ens investeringer lever op til de krav, man har til bæredygtighed.
Hos Hemonto har vi mange års erfaring inden for området, og vi hjælper gerne med at udarbejde en håndgribelig bæredygtig investeringsstrategi, der tager udgangspunkt i dine værdier, og som samtidig lever op til best practice på området. Vi kan sikre, at din bæredygtighedsstrategi stemmer overens med din overordnede investeringsstrategi og ikke mindst, at dine forvaltere kan implementere den.
Hvis du har spørgsmål til artiklen eller vores arbejde med bæredygtige investeringer, må du endelig give os et kald eller sende en mail.
Kontakt
