De finansielle markeder har de seneste år været kendetegnet ved store udsving, og usikkerhed har vendt markeder på hovedet på et øjeblik. Investorer søger derfor konstant efter værktøjer, der kan hjælpe dem med at sikre deres investeringer. Et af disse værktøjer er futureskontrakter.
Her kan du blive klogere på, hvad futures er, hvordan de fungerer og handles samt, hvordan professionelle investorer anvender dem til både risikoafdækning og spekulation i fremtidige kursbevægelser.
Hvad er en futureskontrakt?
En futureskontrakt er en standardiseret juridisk bindende aftale mellem to parter om enten at købe eller sælge en bestemt mængde af et underliggende aktiv til en bestemt pris på et bestemt tidspunkt. Det kunne f.eks. være guld, olie, valutaer eller aktier, men er ikke begrænset hertil.
Future: En future er en standardiseret terminsforretning, som er noteret på en børs med en entydig ISIN-kode. Futures er ofte anvendt i forbindelse med aktie-, obligations-, og råvarehandler.
Typisk anvender investorer og virksomheder futureskontrakter til at afdække risiko mod f.eks. prisudsving eller til at spekulere i prisbevægelser.
I nogle tilfælde afregnes futureskontrakten med en fysisk leverance af det underliggende aktiv, mens andre kontrakter bliver afregnet kontant uden fysisk levering. Her modtager eller betaler du forskellen mellem futureskontraktens pris og den endelige afregningspris. Det kaldes, at futurekontrakten er cash-settled, og man ejer dermed ikke det underliggende aktiv på noget tidspunkt.
Afdækning af risiko mod stigning i olieprisen – Eksempel
Antag at et flyselskab er bekymret for, at olieprisen vil stige i fremtiden. Olie er en af deres største udgiftsposter, og en stigning vil have en markant indflydelse på deres overskud. Derfor ønsker de at sikre sig mod den risiko.
Spotprisen på en tønde olie er $80, men flyselskabet frygter, at prisen vil stige yderligere over de næste måneder. De køber derfor futureskontrakter på olie til $80 pr. tønde med levering om 6 måneder. Hvis olieprisen stiger til $90, så vil flyselskabet fortsat være i stand til at købe olien til $80 pr. tønde jf. deres futureskontrakt. Dermed har de sikret sig mod prisstigningen. Omvendt, hvis olieprisen falder til $70, skal de købe olien dyrere end markedsprisen – til gengæld har de sikret sig en stabilitet i deres olieudgifter.
Spekulation i prisbevægelser på olie – Eksempel
Forestil dig en investor, som tror at prisen på olie vil stige over de næste 3 måneder, og som ønsker at profitere på det.
Spotprisen på en tønde olie er $80, men investoren forventer, at prisen vil stige til $90 pr. tønde indenfor 3 måneder. Investoren køber derfor en futureskontrakt på olie til $80 pr. tønde, som udløber om 3 måneder. Hvis olieprisen stiger til $90 pr. tønde kan investoren sælge sin futureskontrakt til den nye markedskurs, og dermed opnå en profit på $10 pr. tønde – uden nogensinde at have købt den fysiske olie. Hvis prisen derimod falder til f.eks. $70 pr. tønde, så vil investoren få et tab på $10 pr. tønde.
Ovenstående situationer er altså to forholdsvis simple eksempler på, hvordan futures kan anvendes til at afdække risiko, men også til spekulation i prisbevægelser.
Oliefutures er dog kun et enkelt eksempel – i praksis kan man købe futures på alt fra valuta, aktieindeks og renter til CO2-kvoter samt elpriser mv.
Valutaafdækning med futureskontrakter – Eksempel
Forestil dig en dansk eksportvirksomhed, som har en stor ordre til en kunde i USA, som skal betales i USD. Betalingen er på $1 mio. og forventes betalt om 6 måneder. Den danske virksomhed er nervøs for, at kursen på USD vil falde i forhold til DKK, hvilket vil reducere værdien af betalingen i USD, når de veksles til DKK.
For at sikre sig mod et fald i USD/DKK-kursen, ønsker den danske eksportvirksomhed at fastlåse valutakursen ved hjælp af en valutafuture.
Lad os sige, at den nuværende USD/DKK-kurs er 6,50. Den danske eksportvirksomhed vil gerne sikre sig denne kurs, når betalingen falder om 6 måneder. Den danske virksomhed køber derfor en futureskontrakt på USD/DKK, der udløber om 6 måneder med en nominel værdi på $1 USD. Der er nu to mulige scenarier om 6 måneder, når kontrakten udløber.
Scenarie 1: USD/DKK-kursen falder til 6,30
Uden hedging (ingen køb af future): Hvis virksomheden ikke havde benyttet futureskontrakter, ville de have modtaget 6,3 x $1 mio. = 6,3 mio. DKK. Dette er mindre end det forventet beløb ved den oprindelig kurs.
Med hedging (køb af future): Fordi virksomheden har købt en futurekontrakt til en fast kurs på 6,50 modtager de stadig 6,5 mio. DKK.
Scenarie 2: USD/DKK-kursen stiger til 6,70
Uden hedging (ingen køb af future): Hvis virksomheden ikke havde benyttet futureskontrakter, ville de have modtaget 6,7 x $1 mio. = 6,7 mio. DKK. Dette er mere end det forventet beløb ved den oprindelig kurs.
Med hedging (køb af future): Fordi virksomheden har købt en future-kontrakt til en fast kurs på 6,50 er de tvunget til at afregne til 6,5 DKK pr. USD, hvorfor de går glip af gevinsten ved kursstigningen. Modsat har de opnået sikkerhed og beskyttet sig mod potentielle kursfald.
Futures kan altså anvendes til at sikre en fast og stabil valutakurs. Der vil dog samtidig være en risiko for, at man giver afkald på en potentiel gevinst i form af en valutakursstigning.
Forskellen på futures- og forwardkontrakter
Eksemplet med valutaafdækning antager, at den danske virksomhed kan finde en futureskontrakt, som præcis kan afdække $1 mio. Som nævnt er futures standardiserede kontrakter, der handles på en børs. Men netop fordi kontrakterne er standardiserede, er kontraktstørrelser også faste.
Derfor kan en forwardkontrakt nogle gange være mere favorabel, når det gælder f.eks. valutaafdækning. Forwardkontrakter fungerer på samme måde som futures, men handles typisk over-the-counter (OTC). De handles altså udenom børsen direkte mellem to parter. Det er dermed nemmere at skræddersy en forwardkontrakt.
Forward: En forward er en ikke-standardiseret terminsforretning. Modsat en future er forwards en privat aftale mellem parterne og er derfor ikke noteret på en børs.
Der er dog også en større modpartsrisiko forbundet med en forwardkontrakt, da den ikke er sikret af en central modpart. Samtidig handles futurekontrakter på margin, hvilket betyder at begge parter skal stille sikkerhed, som justeres dagligt. Det gælder ikke for forwardkontrakter.
Forwards er altså mere fleksible, men også mere risikable med hensyn til modpartsrisiko. Futures er mere standardiserede og handles på børser, hvilket gør dem mere likvide. Samtidig er futures underlagt strengere sikkerhedskrav, hvilket reducerer risikoen for misligholdelse.
At handle på margin
Margin refererer til det depositum, som du skal stille som sikkerhed for at kunne handle en futures-kontrakt. Det depositum er kun en mindre del af den fulde værdi af kontrakten. Når du handler på margin, bruger du dermed “lånte” penge til at få en større position.
Ved handel med futures kan selv små ændringer i markedet dermed føre til betydelige gevinster eller tab på marginkontoen, hvilket understreger den potentielle gearing og betydelige risiko i futures-kontrakter.
Prisen på futures
Når man handler futures, skal man altså være opmærksom på den underliggende gearing. Med andre ord kommer ‘forsikring’ ikke uden omkostninger. Prisen på en future afspejler både de forventede ændringer i aktivets værdi og omkostningerne forbundet med at indgå aftalen. Dette inkluderer blandt andet finansieringsomkostninger og markedets forventninger til volatilitet. Som et resultat kan futuresprisen afvige fra spotprisen på det underliggende aktiv, og det er derfor vigtigt at tage højde for disse omkostninger, når man vurderer potentialet for beskyttelse og gevinst.
Derudover skal man også være opmærksom på spread-omkostninger, kommissioner og gebyrer.
Futures og tick size
Et andet begreb, som er vigtigt i forbindelse med futures, er tick size. Tick size er den mindst tilladte prisændring for en futureskontrakt.
For futures-kontrakter på et indeks som f.eks. S&P 500 er tick size derfor vigtigt, da den bestemmer, hvor meget værdi en lille prisbevægelse repræsenterer.
For en S&P 500 E-mini, som er den mest handlede futures-kontrakt, er tick size 0,25 point. Det vil sige, at værdien af en tick er 0,25 x $50 = $12,5.
Værdien af en tick for en future-position på $1 mio. er $50 pr. tick. Jo større tick size jo større påvirkning vil små prisjusteringer altså have på ens future-position. Derfor er tick size vigtigt at have kendskab til inden du bevæger dig ud i at handle med futures.
Udover at bestemme mindstestørrelsen på gevinst og tab på din futureposition, kan tick size også påvirke dine handelsomkostninger (spread-omkostninger) og likviditeten i futureskontrakten. Det kan have stor indvirkning på din samlede profit.
Take aways
- En futureskontrakt er et komplekst finansielt værktøj, der spiller en afgørende rolle i både risikostyring og spekulation på de finansielle markeder.
- Futures giver investorer og virksomheder mulighed for at afdække sig mod uforudsigelige prisbevægelser, hvad enten det drejer sig om råvarer, valutaer eller aktieindeks.
- Samtidig udgør futures en platform for spekulation, hvor selv små markedsbevægelser kan føre til store gevinster eller tab, grundet den indbyggede gearingseffekt.
- Handel med futures ikke er uden risici. De standardiserede kontrakter er underlagt strenge marginkrav, og mark-to-market-afregning kan medføre betydelige krav til likviditet (marginkald). Derudover kræver brugen af futures en grundig forståelse af tick size og kontraktvilkår for at minimere potentielle omkostninger og risici.
Alt i alt er futures et værdifuldt værktøj for dem, der ønsker at navigere i de volatile finansielle markeder med større præcision. Brugen af futures kræver dog en klar strategi og forståelse for at blive brugt effektivt.