Hvis du interesserer dig for finans og investering, kan du næsten ikke undgå at støde på begreberne bull market og bear market. Disse to begreber har præget investeringsverdenen i årtier og repræsenterer ikke bare prissvingninger på markedet, men også den psykologi og kompleksitet, der definerer økonomiske cyklusser. På samme måde som vejret i en omskiftelig sæson, byder finansmarkederne på både solrige bull-markeder med stigende aktiekurser, og tordnende bear markeder, hvor kurserne falder.
Her får du en introduktion til de to begreber, en gennemgang af de psykologiske aspekter, der påvirker investorer, samt råd tid, hvad man som investor skal være opmærksom på, når kurserne stiger eller falder. Derudover tager vi en gennemgang af nogle af de bull og bear-markeder, som vi har oplevet gennem tiden.
Hvad er et bear market?
Et bear-marked er kendetegnet ved, at aktiekurserne falder mere end 20 %. Historisk set har bear-markeder manifesteret sig som udfordrende perioder, hvor frygt og usikkerhed har sendt bølger af bekymring gennem investeringsverdenen. Bear markets kan udløses af forskellige faktorer, såsom økonomisk nedgang, arbejdsløshed, politisk usikkerhed eller globale begivenheder.
Det skete for eksempel under Den Store Depression, hvor aktiemarkederne kollapsede, og opsparinger svandt som dug for solen. Senere, efter finanskrisen i 2008, oplevede vi et andet bear market, der rystede selv de mest etablerede finansielle institutioner.
Hvad er et bull market?
På den anden side er bull-markeder perioder med stor optimisme, høj aktivitet og stigende aktiekurser. Et bull-marked kan udløses af forskellige faktorer, herunder økonomisk genopretning, lave renter og andre positive makroøkonomiske forhold. Lige som et bear-marked er et bull-marked en naturlig del af økonomiske cyklusser.
Dot-com-boomets højdepunkt i slutningen af 90’erne var et eksempel på, hvordan teknologisk innovation og forestillinger om uendelige vækstmuligheder skabte en euforisk stemning på aktiemarkederne.
Det psykologiske aspekt i bull og bear-markeder
For at forstå, hvorfor bull og bear-markeder opstår, skal vi kaste et blik på de psykologiske aspekter, der præger dem. Hvordan reagerer mennesker, når markederne stiger til himmels, og hvordan håndterer de kriser, når aktiekurserne tager en tur ned ad bakke?
Gennem tiden har vi set, hvordan både frygt og grådighed spiller en central rolle i at drive investorer til handling under økonomiske op- og nedture.
Perioder med bull market afspejler ofte investorernes grådighed og optimisme. Når aktiekurser stiger, kan det føre til en selvforstærkende cyklus af stigende tillid, efterspørgsel og yderligere investeringer. I bull markets kan investorerne være tilbøjelige til at overeksponere sig selv i aktiemarkedet, undervurdere risici og ignorere advarselssignaler. Den kollektive eufori kan føre til kortsigtede beslutninger snarere end langsigtet værdiansættelse.
I den modsatte ende af spektret viser bear markets, hvordan frygt kan gribe fat i markedet som en iskold vind, når aktiekurserne falder. I disse perioder er det ikke kun markedets fundamentale værdier, der står over for udfordringer, men også investorernes mentale robusthed.
Paniksalg og overdreven forsigtighed kan resultere i, at investorer tager beslutninger, der ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med langsigtet værdiskabelse. Evnen til at håndtere tab og undgå paniksalg er derfor afgørende for at navigere gennem bear markets.
Bull og bear-markeder gennem tiden
Lad os tage et kig på nogle af de historiske bull og bear-markeder, som vi har oplevet gennem tiden.
- Bull market (1921-1929): The Roaring Twenties var præget af økonomisk vækst og en stigning på aktiemarkederne. Bull market-toppen kulminerede i 1929 inden begyndelsen af Den Store Depression.
- Bear market (1929-1932): Den Store Depression førte til et voldsomt sammenbrud på aktiemarkederne. Dow Jones Industrial Average faldt dramatisk, og det var en af de mest udfordrende perioder i finanshistorien.
- Bull market (1949-1956): Efter Anden Verdenskrig oplevede USA og mange andre lande en periode med økonomisk genopretning og vækst. Dette skabte et bull market, der varede i flere år.
- Bear market (1973-1974): Oliekrisen i 1973 og den efterfølgende økonomiske recession førte til et betydeligt fald på aktiemarkederne. Dette bear-marked var præget af økonomisk usikkerhed.
- Bull market (1982-2000): Et af de længste og mest markante bull markets i moderne historie. Denne periode var præget af teknologiske fremskridt, økonomisk vækst og stigning i aktiemarkederne.
- Dot-com Crash (2000-2002): Slutningen af det 20. århundrede oplevede en økonomisk boble, især inden for teknologisektoren. Dette bull market kulminerede i en nedtur, der var præget af kollapsende teknologiske aktier.
- Bull market (2003-2007): Efter dot-com-boblen oplevede markedet et ny bull-marked, drevet af lave renter, opsving på boligmarkedet og generel økonomisk vækst.
- Global Financial Crisis (2007-2009): Dette bear-marked blev udløst af subprime-boliglånskrisen og kulminerede i en verdensomspændende finanskrise. Aktiemarkederne oplevede betydelige fald.
- Bull market (2009-2020): Efter finanskrisen oplevede mange aktiemarkeder en imponerende genopretning drevet af centralbankstøtte, lave renter og stigende virksomhedsindtjening.
- COVID-19 (2020): Pandemien udløste et hurtigt og voldsomt bear-marked i begyndelsen af 2020, men hurtige økonomiske stimuli og vaccinenyheder førte til en relativt hurtig genopretning.
- Bull market (2021-?): Efter pandemiens indledende nedtur oplevede mange markeder et opsving, selvom usikkerheden forblev i intakt på grund af inflation og geopolitiske spændinger.
Denne tidslinje illustrerer, hvordan finansmarkederne har oplevet op- og nedture gennem historien. De har alle været præget af en række faktorer, herunder økonomisk vækst, teknologiske skift, kriser og politiske begivenheder.
Det skal investorer være opmærksomme på i bull og bear-markeder
Så hvordan kan vi lære af fortiden for at forberede os på fremtiden? For at kunne navigere sikkert gennem både bull og bear markets som investor, er det vigtigt at se på sin investeringsstrategi. Diversificering af porteføljer og nøje overvågning af økonomiske nøgletal er nogle af de praktiske tiltag, man som investor kan gøre sig for at minimere risici og optimere resultater – både når markedet stiger og falder.
Som investor bør man være opmærksom på det tidløse råd om at “købe lavt og sælge højt”, men også på vigtigheden af at bevare en langsigtet vision og undgå at lade sig rive med af kortsigtede markedssvingninger. Hvor komplekst og uforudsigeligt markedet end måtte være, kan en velfunderet strategi og evnen til at bevare roen under pres være afgørende.
I en verden, hvor usikkerhed og forandring er uundgåeligt, er en vigtig faktor evnen til at tilpasse sig og lære. Så når solen skinner på bull markets eller stormen raser i bear markets, er det de investorer, der formår at bevare balancen og roen, der har de bedste chancer for at navigere sikkert igennem og opnå langvarig succes.
10 gode råd til bedre overvågning af din formue
Få vores whitepaper med 10 konkrete råd til at få mest muligt ud af investeringerne og samtidig være på forkant med fald i markedet.
Har du brug for hjælp til din investeringsstrategi?
Den rette investeringsstrategi er investorens redning, når bølgerne går højt på aktiemarkederne, og den er i det hele taget grundstenen for en god udvikling af en formue.
Hos Hemonto har vi mange års erfaring med at udarbejde investeringsstrategier tilpasset den enkelte investor. Vores rådgivere har lang faglig og teknisk viden og bidrager med både sparring og inspiration samt udfordrer dig som investor på investeringstilgang og risikoniveau.
Skal vi hjælpe dig med din investeringsstrategi? Så kontakt Partner & Head of Client Relations Rasmus Lund Madsen på rlm@hemonto.com eller +45 87 42 12 16.