Rigtig mange danskere med både mindre opsparinger og større formuer investerer i aktier. I denne artikel får du en helt generel indflyvning til aktier som aktivklasse.
Hvad er aktier?
Aktier udstedes af virksomheder (aktieselskaber) og kan handles på forskellige børser rundt omkring i verden. Ved investering i aktier køber du en andel af den virksomhed, som har udstedt dem. Som aktionær i en virksomhed kan du deltage på virksomhedens årlige generalforsamling, hvor du kan få indflydelse på virksomhedens beslutninger.
Hvad påvirker aktiekurserne?
Kurserne bestemmes af udbud og efterspørgsel. Det er i høj grad fremtidige forventninger til den enkelte virksomhed, der danner grundlag for udviklingen i virksomhedens aktiekurs. Ligeledes kan makroøkonomiske forhold, tendenser i branchen samt forhold i virksomheden spille ind på en virksomheds aktiekurs.
Desuden bliver aktiekurser ofte påvirket af markedspsykologi – særligt på kort sigt. Hvis en aktie f.eks. er faldet meget i en periode, kan der opstå panik hos aktionærerne. Det kan få flere aktionærer til at sælge ud og resultere i, at kursen falder overdrevent i en periode.
Det kan være rigtig svært som investor at udvælge de rigtige handelstidspunkter på aktiemarkedet. Flere studier viser, at det ofte er mest hensigtsmæssigt at blive i markedet i stedet for at forsøge at gætte de rigtige tidspunkter at handle på.
Hvad er et aktieindeks?
Hvis du som investor ønsker lave omkostninger kombineret med et afkast, der følger markedet, kan du vælge at investere i et aktieindeks. Det kan du gøre ved at investere igennem indeksfonde. Et indeks inddeler aktierne i grupper. Det kan blandt andet være efter markedsværdi eller efter branche. I Danmark hedder det førende aktieindeks C25-indekset. C25-indekset indeholder de 25 mest omsatte danske aktier. Af globale aktieindeks er MSCI World eller MSCI All Countries nogle af de mest anvendte.
Investeringsstil
Overordnet kan man investere passivt eller aktivt i aktiemarkedet. Passiv investering er investering i indeks, hvilket vinder større og større udbredelse frem for aktivt styrede investeringer.
Det er væsentligt billigere at få kapitalforvaltere til at indeksere aktieporteføljer end at styre dem aktivt. På store aktiemarkeder som f.eks. det amerikanske, har mange aktive investorer haft svært ved at opnå et bedre afkast end på de indekserede aktieporteføljer.
Forskellige typer aktier
Som investor kan du investere på forskellig vis i aktiemarkedet afhængig af din risikoprofil, behov og din samlede portefølje. Her nævner vi nogle af de typer aktier, du kan fokusere på som investor.
Large cap og small cap-aktier
Som investor kan du fokusere på aktier med høj markedsværdi (large cap) eller aktier med lav markedsværdi (small cap). I forhold til det historiske gennemsnit for globale aktier er prissætningen af small cap-aktier blevet billig set i forhold til large cap-aktier de seneste år. Til gengæld er investering i small cap-aktier også mindre likvidt og kan være mere risikofyldt.
Value- og vækstaktier
Value-aktier er typisk aktier i veletablerede virksomheder, der handles på markedet til en pris, der ligger under virksomhedens værdiansættelse, og som dermed har potentiale til at stige på sigt. Vækstaktier kan være aktier i virksomheder, som har en lav indtjening, og som spås at få en høj indtjening i fremtiden. Men det kan også være store virksomheder med høj indtjening, som investorerne har en forventning om, vil gøre det endnu bedre i fremtiden. Du kan læse mere om value- og vækstaktier her.
Grønne aktier
Grønne aktier er investering i selskaber inden for f.eks. grøn energi. De grønne aktier tog fart omkring 2020, og prissætningen for en del af de grønne aktier blev efter et par år meget høj i forhold til resten af aktiemarkedet. Hvis du som investor ønsker et bæredygtigt fokus, er det de grønne aktier eller investeringsfonde, du skal kigge efter. Du kan læse mere om bæredygtig investering her.
Afkastforventninger til aktier
Selvom det er svært at spå om fremtiden for aktiemarkedet, bruger mange tallene fra Rådet for Afkastforventninger som et pejlemærke for fremtidens afkast.
Rådet for Afkastforventninger består af uafhængige eksperter, der indhenter information og vurderinger fra en række store finanshuse.
En gang hvert halve år offentliggør rådet deres afkastforventninger for aktier (og en række andre aktivklasser) på kort sigt (1-5 år), mellemlang sigt (6-10 år) og lang sigt (11+ år).
I nogle sammenhænge er investeringsrådgivere regulatorisk underlagt at bruge Rådets for Afkastforventninger, i andre sammenhænge vælger investeringsrådgivere frivilligt at lægge sig forholdsvis tæt op ad forventningerne i deres rådgivning.
Beregn afkastet på dine aktier
Der er forskellige metoder til beregning af aktieafkast afhængig af, om du investerer selv eller har kapitalforvalter(e) til at investere for dig.
Tidsvægtet eller pengevægtet afkast?
Hvis du investerer gennem kapitalforvaltere, udregner dine forvaltere dit afkast.
Hvis du ønsker at sammenligne dine forvalteres performance, bør du dog være opmærksom på, at dine kapitalforvaltere kan benytte flere forskellige metoder til beregning af afkast – heriblandt det tidsvægtede afkast og det pengevægtede afkast.
Det er vigtigt, at du baserer din sammenligning af afkast på et ens grundlag. Som udgangspunkt bør det tidsvægtede afkast være den foretrukne metode, hvis du skal sammenligne dine kapitalforvaltere. Det skyldes, at det tidsvægtede afkast viser den reelle kapitalforvalters performance.
Få vores nyhedsbrev og 5 råd til at optimere formuen
Aktier og risiko
Når du investerer i aktier, påtager du dig en risiko. Den risiko vil dog være forskellig alt afhængig af, hvilken type aktier du investerer i – og hvordan dine investeringer er spredt.
Forskellige typer af aktier indebærer forskellig risiko. Ofte vil cykliske aktier svinge mere og være mere risikofyldte end defensive aktier. Cykliske aktier er relateret til de mere konjunkturfølsomme brancher som f.eks. finans- eller byggebranchen. Når en krise rammer, vil det typisk være de cykliske aktier, der bliver hårdest ramt. Risikoen ved investering i cykliske aktier kan derfor være høj.
Derimod vil du som investor typisk påtage dig en lavere risiko, hvis du investerer defensive aktier. Dvs. aktier der kun i et begrænset omfang bliver påvirket af de økonomiske konjunkturer. Det kan være virksomheder inden for fødevarer, hospitalsudstyr og andre nødvendighedsvarer.
Ofte vil en blanding af de to typer være at foretrække, men det afhænger blandt andet af din investeringsstrategi og risikoprofil. Som hovedregel gælder det, at jo højere afkast man ønsker at opnå på sin aktieinvestering – og på sine investeringer generelt – jo højere risiko er man også nødt til at påtage sig. Det skyldes, at risiko og forventet afkast går hånd i hånd.
Aktieinvestering kan ligeledes give mulighed for diversifikation af en portefølje på tværs af aktiver (her kigger man ofte på fordelingen mellem aktier og obligationer i en portefølje). Den rette fordeling af aktier og andre aktiver i din portefølje kan bidrage til at optimere dit risikojusterede afkast. Det risikojusterede afkast fortæller, hvor stort et afkast en portefølje har givet, når der justeres for risikoen. Du kan læse mere om risikojusteret afkast her.