Giv din formue de bedste vilkår med Hemonto Family Office
Som kunde hos Hemonto Family Office sørger vi for alt omkring din formue. Fra administration til rådgivning, overvågning og samlet investeringsoverblik. Det giver din formue de bedste vilkår for at vokse – og du kan fokusere på det, der interesserer dig.
Du får personlig rådgivning og et team af specialister bag dig
Med Hemonto Family Office får du en uafhængig personlig rådgiver og et team af specialister, der er opmærksomme på dine vegne. De hjælper dig med at navigere i alle aspekter af investeringsverdenen.
Du afgør selv, hvor meget (eller om) du ønsker at være involveret, og vi tilpasser selvfølgelig Family Office-løsningen til lige nøjagtig dig og din situation.
Det får du med Hemonto Family Office:
- En personlig rådgiver, og et team af specialister, som tager hånd om alt vedrørende din formue
- Samlet overblik over dine investeringer – Følg udviklingen i dine investeringer dagligt på tværs af forvaltere og aktivklasser via vores app og webportal.
- Faste statusmøder – Vi mødes løbende med det interval, der passer dig, hvor vi præsenterer dig for en evaluering af forvaltningen og snakker om muligheder, justering af strategi mv.
- Vi afholder møder med dine forvaltere – En gang om året afholder vi statusmøder med dine forvaltere, hvor vi evaluerer performance.
- Løbende kommunikation med dine forvaltere – Vi håndterer al løbende kommunikation med dine forvaltere, så du kan læne dig tilbage.
- Løbende justering af din investeringsstrategi, allokering, risiko mv. samt nye udbud til forvaltere efter behov.
- Kontrol af omkostninger og investeringsrammer – Vi gennemgår med faste intervaller dine investeringer, og sørger for, at omkostninger og investeringsrammer bliver overholdt.
- Administrative services – Vi håndterer betaling af regninger, dokumentation, KYC og andre administrative opgaver efter dit behov. Derudover udarbejder vi regnskab for investeringerne til din revisor.
- Klare besparelser og investeringsmuligheder forbeholdt de få – Du får adgang til en række unikke stordriftsfordele og investeringsmuligheder.
Få vores Family Office-brochure
Download vores Family Office-brochure og få et fuldt overblik over de services vi tilbyder dig med Hemonto Family Office.
Mød Family Office-kunde Mads Martedal
Privat investor og selvstændig
”Jeg blev Family Office-kunde hos Hemonto, da jeg havde behov for at få fastlagt og eksekveret en investeringsstrategi for formuen i mit personlige holdingselskab. Hos Hemonto har jeg nu en fast uafhængig rådgiver og et team til at varetage alle aspekter af mine investeringer.”
Vi forhandler gode aftaler med dine kapitalforvaltere
Hemonto har mere end 15 års erfaring og indsigt i ambitiøse investeringsporteføljer på tværs af + 400 mia. kr. Derfor har vi en unik viden og et bredt perspektiv, som vi bruger til at skabe de bedste vilkår for din formue.
Vores størrelse giver os en helt særlig forhandlingsstyrke over for banker og andre forvaltere. Det betyder, at du som kunde får en lang række stordriftsfordele og unikke investeringstilbud, som du ikke individuelt kan forhandle dig til.
Rådgivning ved generationsskifte
Står du over for et generationsskifte, hjælper vi med at sikre, at næste generation er trygge ved at overtage ansvaret for formuen. Det gør vi blandt andet gennem personlig rådgivning og undervisning. Derudover kan vi deltage som sparringspartner ved møder med advokater, hvor vi byder ind på investeringsdelen, så du kan være tryg ved, at alt foregår så hensigtsmæssigt som muligt.
Med Hemonto Family Office, kan du læne dig tilbage, når vi tager hånd om alt vedrørende formuen. På den måde kan du bruge tiden på det, der skaber værdi for dig og samtidig være tryg ved, at din formue har de bedste vilkår for at vokse.
Du er velkommen til at give mig et kald på +45 31 50 39 66 for en uforpligtende snak om, hvordan vi kan hjælpe dig.