Hemonto-logo på væg

Om Hemonto

Hemonto er en dansk fintech- og rådgivningsvirksomhed, som blev grundlagt i 2006 af Henning Svane med et ønske om at skabe gennemsigtighed i den finansielle verden.

Vi arbejder for gennemsigtighed og fair play i den finansielle sektor

Hemonto er en dansk fintech-virksomhed, som hjælper formuende organisationer, virksomheder og private investorer med at skabe et stærkt grundlag for deres investeringsmæssige beslutninger, når vi leverer samlet investeringsoverblik på tværs af forvaltere og yder strategisk rådgivning om kapitalforvaltning.

Samlet set overvåger og administrerer vi mere end 400 mia. kroner for vores kunder. Fælles for dem er, at de ejer eller varetager formuer på mere end 50 millioner kroner og ønsker at skabe de bedste betingelser for den.

Vi overvåger

0+

milliarder kroner

Vi håndterer

0+

tusinde transaktioner

Vi består sammen med Aleta af

0+

kompetente medarbejdere

Vi værner om vores uafhængighed

Vi tror på det objektive beslutningsgrundlag som altafgørende for at få mest muligt ud af kapitalforvaltningen og for evnen til at træffe velinformerede beslutninger for formuen.

Vores rådgivning er skræddersyet til jeres behov og vi rådgiver og rapporterer altid på et objektivt og datadrevet grundlag. Derfor afholder vi os også fra at rådgive om enkeltprodukter og sælger ikke finansielle produkter.

Som 100 % uafhængig af finansielle institutioner, sikrer vi at jeres kapitalforvaltere tjener jeres bedste interesser.

Torben Engedal CFO & Partner

En rejse gennem Hemontos historie

Henning Svane grundlagde Hemonto i 2006 med ønsket om at skabe mere gennemsigtighed i den finansielle sektor. Klik dig igennem tidslinjen ovenfor, og tag med på en rejse gennem vores historie.

2006
2008
2009
2010
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2023

Hemonto bliver stiftet

Med ønsket om at skabe mere gennemsigtighed i den finansielle sektor stifter Henning Svane Hemonto, og fra begyndelsen er 100% uafhængig konsolideret rapportering kernen af vores DNA.

Det var også vigtigt for Henning at skabe en god arbejdsplads med ordentlighed som omdrejningspunkt for virksomhedens kultur.

Finanskrisen rammer

I 2008 rammer den globale finanskrise, der forårsager store fald på aktieindeks verden over. Det styrker investorernes ønske om transparens og forståelse af deres risiko, hvilket sætter yderligere skub i Hemontos vækst.

Hemontos grafiske logo

Fra Henton Back Office til Hemonto

Virksomheden skifter navn fra Henton Back Office til Hemonto.

Vi lancerer vores omkostningsanalyse

Siden 2010 har vores omkostningsoverblik givet vores kunder indsigt i alle omkostningerne forbundet med deres kapitalforvaltning. Derudover får mange af vores kunder i dag kontrolleret deres omkostninger med udvidet overvågning, og hvert år får vi refunderet fejlopkrævninger for millioner til vores kunder.

Vi udvikler Risikobarometeret og lancerer Investeringshjulet

Vi udvikler Risikobarometeret, der giver et hurtigt overblik over, om risikoen i din konsoliderede portefølje er lav, middel eller høj.

Det er også året, hvor vi lancerer Investeringshjulet, som sikrer, at vi kommer hele vejen rundt om vores kunders kapitalforvaltning på vores statusmøder.

North-East Family Office køber aktiemajoriteten i Hemonto

NEFO har været kunde hos os siden 2010 og køber i 2015 aktiemajoriteten i Hemonto, da de ser et stort potentiale i vores services. For NEFO er ejerskabet af Hemonto et strategisk, langsigtet ejerskab, og de er i dag en vigtig sparringspartner i den løbende udvikling af vores services.

Vi begynder at tilbyde uafhængig strategisk rådgivning og får kontor i København

Som en ekstra dimension til vores konsoliderede rapportering begynder vi at tilbyde uafhængig strategisk rådgivning om kapitalforvaltning til investorer, der har brug for hjælp til at udarbejde en skræddersyet investeringsstrategi eller finde den rette forvalter for netop deres setup.

Vi lancerer Private Equity-rapportering

Interessen for Private Equity stiger hos investorerne. Vi udvider derfor vores rapportering med Private Equity-rapportering, så vores kunder altid har et pålideligt overblik over, hvor meget de forskellige Private Equity-fonde kan ‘kalde’ fra dem, og så de kan sammenligne fondenes resultater.

Ken Gamskjær tiltræder som CEO

Efter et femårigt generationsskifte overtager Ken Gamskjær i marts 2018 som CEO. Det lange generationsskifte siger meget om vores værdier, hvor ordentlighed er i centrum, og skyldes et ønske fra Henning Svane om at finde den helt rigtige efterkommer til at føre Hemonto videre i rollen som den uafhængige spiller.

Hemonto dashboard med konsolideret finansiel rapportering på laptop og mobil

Vi etablerer Hemonto LAB og begynder at tilbyde ESG-screening

Vi etablerer Hemonto LAB – en selvstændig udviklingsafdeling med fuld fokus på konstant videreudvikling af vores software. Vi indgår også et samarbejde med Matter, som er specialist på ESG-området. Sammen giver vi investorer indsigt i deres porteføljes bæredygtighedsprofil med ESG-rapportering.

Vi ekspanderer til Norge

I januar 2020 åbner vi vores første kontor i udlandet, nærmere bestemt i Oslo i Norge.

Vi får nyt kontor i København

Vi vokser ud af vores kontor på Svanemøllevej i København og flytter i nye lokaler på Strandvejen 60.

Aletas platform

Aleta oprettes som søsterselskab til Hemonto

I 2023 får vores rapporteringsplatform sit eget brand, Aleta, der oprettes som et selvstændigt søsterselskab til Hemonto. Beslutningen bliver truffet for at give både Hemonto og Aleta plads til at have fuld fokus på videreudvikling af henholdsvis rådgivning og platform. Ken Gamskjær fortsætter som CEO i Aleta.

Med ordentlighed som omdrejningspunkt arbejder vi for fair play og gennemsigtighed i den finansielle sektor

Ordentlighed er en del af vores DNA og er den grundværdi, som kendetegner vores virksomhed og vores team. For os betyder ordentlighed mange ting. Vi ved, at vi varetager en vigtig opgave, der kræver stor tillid. Ordentlighed betyder i den sammenhæng, at vi håndterer kundeoplysninger med den højeste grad af diskretion.

Vi er proaktive og tager fuldt ansvar for, at vores rapportering altid er baseret på data af højeste kvalitet, og at vores strategiske rådgivning om kapitalforvaltning altid bygger på grundige systematiske og datadrevne analyser koblet med den nyeste viden om kapitalforvaltning. Det sikrer vi blandt andet ved at kombinere akademisk viden med brancheerfaring og ved kun at ansætte de allerdygtigste på deres felt.

Fra begyndelsen har vores grundlægger, Henning Svane, haft fokus på at skabe en arbejdsplads, hvor det er rart at gå på arbejde, og hvor vi har et stærkt sammenhold med respekt for hinanden og den enkeltes kompetencer. Vi har derfor et stærkt internt samarbejde, hvor man altid kan mærke, at vi arbejder sammen mod et fælles mål:

Vi arbejder for fair play og gennemsigtighed i den finansielle verden.

Hemonto har fokus på udvikling af medarbejdere