Benchmark dine investeringer: fordele og faldgruber
Skrevet af Bjørn Svenningsen og Bjarne Linjordet
Ved du, om dit afkast er godt nok? Hvis du ikke er helt sikker, skyldes det muligvis, at du ikke har et benchmark for dine investeringer, eller at du er i tvivl om, hvorvidt dit benchmark er det rette.
Og det er der ikke noget at sige til, for benchmarking er efterhånden nærmest en religion, som forvaltere har mange forskellige holdninger til.
I denne artikel får du en grundig gennemgang af, hvordan du kan evaluere din kapitalforvaltning ved brug af benchmark, og hvad du skal være særligt opmærksom på i den forbindelse.
Key takeaways:
- Benchmark er et sammenligningsgrundlag, der kan hjælpe dig med at evaluere dine investeringers performance.
- Dit benchmark skal afspejle din investeringsstrategi.
- Et benchmark vil ofte være et indeks, men man kan i princippet også bruge forvaltere/banker som benchmark for hinanden.
- Når du som investor anvender et benchmark, skal du blandt andet være opmærksom på, om du har det rette benchmark, der afspejler risiko og aktivallokering i din investeringsstrategi. Derudover skal du også være opmærksom på omkostningerne – vises dit afkast før eller efter omkostninger?
Hvad er et benchmark, og hvad bruger man det til?
I bund og grund er et benchmark et sammenligningsgrundlag, der repræsenterer et investeringsmæssigt område. Et benchmark kan f.eks. være et indeks som MSCI World All Countries, der repræsenterer alle verdens aktier, eller det danske C25-indeks, der repræsenterer de 25 største børsnoterede selskaber i Danmark.
Hvad du bør anvende som benchmark, kommer helt an på, hvilken investeringsstrategi og risikoprofil du har. Det er nemlig afgørende, at det benchmark, du vælger, afspejler din investeringsstrategi, hvis det skal give mening at holde porteføljens performance op mod benchmarket. Men det kommer vi nærmere ind på i næste afsnit.
Benchmark er et sammenligningsgrundlag til vurdering af afkast. For eksempel kan en aktie benchmarkes med et indeks eller med aktier fra andre selskaber i samme branche.
Hvis man har sat flere forvaltere på samme opgave, kan man i princippet også bruge forvalterne som benchmark for hinanden ved at sammenligne deres performance. Der henvises dog oftest til indeks, når man bruger ordet benchmark.
Benchmarking bruges ofte af investorer med aktive forvaltere til løbende at evaluere, om forvalternes performance ligger over et indeks, og dermed om det kan betale sig at få porteføljen aktivt forvaltet, da der jo også er højere omkostninger forbundet med aktiv forvaltning end med passiv forvaltning.
Et indeks er en liste over værdipapirer, der repræsenterer en bestemt del af markedet. Det kan f.eks. være MSCI World All Countries, der repræsenterer alle verdens aktier eller S&P 500, der repræsenterer de 500 største amerikanske børsnoterede selskaber. Et indeks kan også repræsentere en bestemt sektor, som f.eks. Nasdaq, der repræsenterer den amerikanske teknologisektor.
Der findes ikke kun indeks for aktier, men også for andre aktivklasser. Der er eksempelvis også indeks som afspejler udviklingen i tyske statsobligationer, guld, kornpriser osv.
Sammensatte benchmarks
I mange tilfælde vil du være nødt til at anvende et sammensat benchmark bestående af f.eks. flere indeks med forskellige vægtning. Det kan f.eks. være, at du i din portefølje både har aktier, statsobligationer og virksomhedsobligationer. I så fald skal du have et passende benchmark for hver aktivklasse, som kan sammensættes til et samlet benchmark for hele porteføljen med samme vægtning af aktivklasser som i din investeringsstrategi eller det mandat, du har givet din forvalter.
4 grunde til at benchmarking er vigtigt
Benchmarking er vigtigt, fordi det er et essentielt værktøj, når det kommer til at evaluere din kapitalforvaltning – uanset om du selv investerer eller anvender professionelle kapitalforvaltere.
1. Du kan vurdere, hvor godt dit afkast er
Opnår du et afkast på 10 %, kan det være, du synes, at det er et rigtig godt afkast, da du jo umiddelbart har tjent pænt på investeringerne. Men hvad hvis dit benchmark har et afkast på 12 %? Så ser dit afkast pludselig ikke så godt ud længere.
Derfor er det vigtigt, at du ikke blot evaluerer dit afkast isoleret set, men forholder dig til målet for din strategi eller det mandat du har givet en forvalter og dermed kan vurdere afkastet i en markedssammenhæng.
Vi ser, at nogle forvaltere slet ikke anvender benchmarks i deres afkastrapporter. Her vil vi opfordre til, at du enten får dem til at inkludere et benchmark, eller selv sørger for at holde dine investeringer op mod et benchmark.
I vores whitepaper 10 gode råd til bedre overvågning af din formue kan du finde flere gode råd til, hvordan du evaluerer din kapitalforvaltning.
Den store håndbog om evaluering af din kapitalforvaltning
Vi vil være med til at skabe fair play og transparens i finansverdenen. Derfor har vi udarbejdet denne håndbog, hvori du bl.a. finder kapitler om evaluering af omkostninger og afkast, og om hvordan du får mest muligt ud af møderne med dine kapitalforvaltere. Skriv dig op til vores nyhedsbrev, og modtag håndbogen.
2. Benchmarking er særligt vigtigt, hvis du kun anvender én forvalter
Hvis du kun har én forvalter eller de har forskellige mandater, har du selvsagt ikke andre forvaltere, du kan sammenligne din forvalters performance med. Derfor opfordrer vi til, at du holder din forvalters performance op mod et andet passende benchmark.
3. Du kan vurdere, om du får det, du betaler for
Når du evaluerer din kapitalforvaltning, bør du se på det store billede og ikke drage forhastede konklusioner baseret på et enkelt år. Men hvis du betaler for aktiv forvaltning, og forvalteren over en længere periode ligger under benchmark, så kan det være en god idé at overveje, om du får det, du betaler for, eller om du ville kunne opnå det samme eller et bedre afkast for lavere omkostninger ved at investere passivt i stedet for eller finde en anden aktiv forvalter til opgaven.
4. Du kan få indsigt i en forvalters stærke og svage sider med afkastdekomponering
Hvis din strategi indeholder flere aktivklasser, bør dit benchmark have samme fordeling af aktivklasser og risiko, som du ønsker på den lange bane. Typisk vil dine forvaltere have fået nogle rammer for, hvor meget de må afvige fra den langsigtede (strategiske) allokering, men benchmarket bør afspejle investeringsstrategiens udgangspunkt.
Derved får du mulighed for at måle, hvor meget ekstra afkast forvalteren skaber ved at kunne flytte investeringerne mellem aktivklasserne og på den måde udnytte de rammer, de har fået.
Hvis forvalteren har valgt at udnytte rammerne ved f.eks. at investere med en lidt højere risiko, kan du se, om dette valg har betalt sig i form af et højere afkast end benchmarket, eller om forvalteren har investeret med en højere risiko uden at opnå et bedre afkast.
Hvis forvalteren har investeret med samme allokering og risiko, som din investeringsstrategi siger, kan du se på, hvor forvalterens performance ligger i forhold til benchmarket og på den måde vurdere, om forvalteren har været god til inden for de givne rammer at udvælge aktiver at investere i.
Hos Hemonto har vi med udgangspunkt i den nyeste forskning udarbejdet en avanceret model til afkastdekomponering, der giver dig indsigt i præcis, hvordan jeres forvaltere skaber afkast – og ikke mindst i, hvordan de ikke gør.
Vi viser dig, hvor stor en del af forvalternes afkast der stammer fra:
- De valgte aktivklasser og vægtningen i porteføljen (løbende taktisk allokering).
- Valg af specifikke værdipapirer indenfor hver aktivklasse (papirudvælgelse).
Det kan være, at analysen viser, at din forvalter har performet under benchmark, hvis man alene ser på, hvordan de har vægtet de forskellige aktivklasser, men at de til gengæld har performet over benchmark, hvis man ser isoleret på forvalterens valg af specifikke værdipapirer.
Ved at evaluere dine forvaltere løbende med benchmarking og afkastdekomponering, kan du over tid få indsigt i, hvad dine forvalteres spidskompetencer er. Du kan læse meget mere om afkast og afkastdekomponering i denne artikel: Evaluering af afkast – Disse ting skal du være opmærksom på, når du evaluerer dit afkast.
I det følgende gennemgår vi syv ting, du skal være opmærksom på, når det kommer til at evaluere dine investeringer og kapitalforvaltning med benchmarking.
7 ting, du skal være opmærksom på, når det kommer til benchmarking
1. Har du det rigtige benchmark?
Det er afgørende, at du anvender et passende benchmark for dine investeringer.
Dit benchmark skal afspejle risiko og aktivallokering i din investeringsstrategi eller det mandat, der er givet til en kapitalforvalter for håndtering af porteføljen.
Mandatet beskriver reelt, hvilken opgave du sætter din forvalter på. Skal denne forvalte globale aktier, er det naturligt at vælge et bredt benchmark, som afspejler udviklingen i disse.
Hvis du derimod køber ind på en idé om, at forvalteren skal fokusere på eksempelvis amerikanske vækst-aktier, ændrer du naturligvis også forvalterens opgave, og det kan derfor være mere hensigtsmæssigt at finde et benchmark, som repræsenterer amerikanske vækstaktier.
Hvis du i stedet holder fast i et bredt benchmark for globale aktier, ender du i højere grad med at holde forvalterens valg af amerikanske vækstaktier op mod det globale aktiemarked frem for at evaluere forvalterens evne til at skabe et merafkast indenfor den givne opgave – nemlig at udvælge amerikanske vækstaktier.
Hvad der er det rette benchmark, vil her afhænge af, hvem der har anbefalet at fokusere på amerikanske vækstaktier – om det er dig eller forvalteren – og dermed hvem der skal evalueres herfor.
2. Slår din forvalter altid sit benchmark?
Hvis din forvalter altid slår sit benchmark, kan det være en god idé, at du sikrer dig, at det er et passende benchmark, der anvendes. Du kan med fordel tage ejerskab på benchmarket og selv være med til at fastsætte, hvilket benchmark der bruges.
Nogle forvaltere kan godt ændre på, hvilket benchmark der anvendes i deres afkastrapportering, mens andre er mere begrænsede. I så fald kan du selv sørge for at holde forvalterens performance op mod dit valgte benchmark.
Hvis du ikke har tiden til det, kan vi gøre det for dig. Vi hjælper alle vores kunder med at vælge det helt rette benchmark for deres investeringer, og det indgår som en fast del af vores rapportering. Det er et område, vi er meget nørdede på, da vi mener, at et retvisende benchmark er alfa og omega, når du skal evaluere din kapitalforvaltning.
3. Du bør anvende et bredt benchmark
Du bør som udgangspunkt anvende et forholdsvist bredt benchmark, medmindre du har en specifik holdning til, at der bør investeres i en bestemt sektor, geografisk område eller lignende.
Hvis du blot har opstillet nogle rammer for din forvalter i form af en fordeling af aktivklasser og et ønsket risikoniveau, og forvalteren vælger at investere med fokus på en specifik sektor, bør du stadig holde forvalterens performance op mod et bredt benchmark, som repræsenterer de rammer, du har givet forvalteren.
På den måde kan du vurdere, om forvalterens valg om at investere med et bestemt sektortilt har resulteret i en performance, der ligger over benchmarket, eller ej.
4. Vær opmærksom på omkostninger
Det er vigtigt, at du tager højde for omkostninger til forvaltningen, når du evaluerer dit afkast. Lad os f.eks. sige, at din forvalter har opnået et afkast på 8 %, mens benchmarket ligger på 7 %. Det vil sige, at din forvalter har opnået et merafkast – også kaldet alfa – på 1 %-point.
Alfa er et begreb, der bruges i forbindelse med benchmarking til at beskrive det merafkast eller excess return, der er blevet opnået i forhold til benchmarket.
Det lyder jo meget godt, men hvis omkostningerne for forvaltningen overstiger det opnåede merafkast, så ligger afkastet jo alligevel ikke over benchmark, når omkostningerne er trukket fra.
Du skal derfor være opmærksom på, om din forvalter viser afkast før eller efter omkostninger.
5. Du bør anvende et investerbart indeks som benchmark
Hvis et benchmark er sammensat af underliggende papirer, der reelt kan investeres i, siger man, at benchmarket er investerbart.
ETF’er og investeringsforeninger kan tracke et indeks ved at investere i de aktiver, der indgår i indekset. Det kan være en god idé at anvende et investerbart produkt som benchmark. Det kan f.eks. være en passivt forvaltet ETF eller investeringsforening, der tracker et bestemt indeks. For det første giver det bedst mening at sammenligne dit afkast med et alternativ, du rent faktisk kunne have investeret i, i stedet for.
For det andet giver det en direkte sammenligning til din forvalters afkast efter omkostninger, så du ikke bliver mødt af argumentet, at det ville være dyrt for dig selv at skulle sammensætte en portefølje, der følger benchmark-indekset.
6. Kan du bruge dine forvaltere som benchmark?
Hvis du har flere forvaltere og gerne vil bruge dem som benchmark for hinanden, er der flere ting, du skal være opmærksom på.
Først og fremmest skal du være opmærksom på, at du kun sammenligner forvaltere, der investerer ud fra de samme investeringsrammer. Alternativt kan du sammenligne deres risikojusterede afkast, så du tager højde for, at de måske investerer med forskellige risikoniveauer.
Derudover er der ofte forskel på, hvordan forvalterne formidler deres afkast. Det skyldes primært, at de bruger forskellige beregningsmetoder, at det varierer, om de trækker omkostninger fra i beregningen af afkast, og at det varierer, om de tager hensyn til udbytteskat. Du kan læse meget mere om denne problematik i vores artikel: Er dine afkastrapporter sammenlignelige?
Det er derfor essentielt, at du som det første sikrer dig, at de afkasttal, du sammenligner, er beregnet på samme grundlag. Det kan du enten selv sørge for, eller du kan alliere dig med en uafhængig tredjepart som Hemonto.
Det er en af vores kernekompetencer at levere konsolideret rapportering, så du kan få ét samlet overblik over dine forvalteres performance – baseret på samme beregningsgrundlag. Det kan du læse meget mere om her.
7. Det er svært at benchmarke på alternative investeringer
Det kan være svært at opstille benchmarks på investeringer i alternative investeringer som f.eks. ejendomme, vind, infrastruktur og Private Equity, så hvis du har alternative investeringer, skal du være opmærksom på, hvordan du har tænkt dig at evaluere dem.
Har du investeret i Private Equity, kan du f.eks. vælge et aktieindeks som benchmark, men du kan også blot vurdere ud fra, om Private Equity-fonden har nået deres hurdle rate eller ej. Du kan også anvende et aktieindeks og så lægge en vis procentsats oven i dette, som ”kompenserer” for den lavere likviditet. Det afhænger alt samme af din tilgang til investeringerne.
Få sammensat et retvisende benchmark af en uafhængig tredjepart
Hos Hemonto er vi eksperter i at sammensætte det helt rette benchmark for vores kunder, så de har det bedst mulige sammenligningsgrundlag for deres investeringer.
Vi opstiller et skræddersyet benchmark, der afspejler netop din strategi. Hvis du f.eks. har specifikke bæredygtighedspræferencer, så sikrer vi, at benchmarket også tager højde for dette.
Hvis du vil have en second opinion på dit benchmark eller bare høre mere om, hvordan vi sammensætter benchmarks, er du velkommen til at give os et kald eller sende en mail. Vi ser frem til at høre fra dig.
